Øjenklinikken Frost har til huse i Behandlerhuset - i den nyrenoverede vestfløj af Nykøbing Mors Sygehus. Her findes tillige ørelæge og tre alment praktiserende læger.

Vi har et fint samarbejde, således at den enkelte patient har mulighed for at konsultere f.eks. øjenlæge og ørelæge samme dag.

Øjenklinikken Frost har fuld overenskomst med Den Offentlige Sygesikring (Primær Sundhed),  men ikke længere med Danske Regioner om operationer inden for ventetidsgarantien.

Operationer for efterstær (sekundær katarakt) udføres derfor kun mod selvbetaling.

Øjenklinikken er ophørt med at operere sygdomme i glaslegeme og nethinde (vitrektomi), idet vitrektomi nu kun må udføres på offentlige øjenafdelinger (læs mere under INFORMATIONER).

Med to operationsstuer og seks undersøgelsesrum, indrettet med det nyeste apparatur, er øjenklinikken fortsat blandt de bedst udstyrede i landet.

Indgang til klinikken er gennem Sygehusets hovedindgang, hvor klinikken ligger i stueplan med perfekt handikapadgang.

Der er en stor p-plads uden tidsbegrænsning få skridt fra indgangen og bybussen kører gratis lige til stoppested ved indgangen én gang i timen.

Ego-hjemmeside-III